Frokostordning

Skræddersyet frokostordning

Få en frokostordning hos Byens Deli, så den kommer til at passe netop til jer.

Frokostordning

Vi laver varieret mad med fokus på danske råvarer. Grøntsagerne spiller en vigtig rolle i dagens menu, både i det kolde og i det varme. Vores udgangspunkt er det nordiske køkken med inspiration i alverdens køkkener.

Maden bliver tilberedt på dagen i vores store køkken i Charlottenlund. Alt er hjemmelavet fra bunden – også dressingerne, pestoen, det friskbagte fuldkornsrugbrød og vores koldhævede surdejsbrød.

Vores frokost består af:

  • En varm ret
  • En fyldig salat med for eksempel spelt, quinoa eller byg
  • En let salat af grønne salater med sæsonens grøntsager og urter
  • To forskellige slags pålæg som varierer fra skiveskåret til hjemmelavede pålægssalater
  • Kage en gang om ugen

Vi tilbyder også vegansk / glutenfri / vegetar / laktosefri menu hver dag eller enkelte dage. Vi er i det hele taget meget fleksible i sammensætningen af det, I gerne vil have til frokost.

Herudover er der mulighed for tilvalg af mødeanretninger, ost, sandwich, frugt, ekstra grøntsager eller pålæg.

Leveringen af jeres frokost sker med ekstern fødevaregodkendt kurér.

Vi har ingen binding og kan starte med det samme.

Prisen pr. kuvert er kr. 53,- ex. moms
Levering pr. dag er kr. 135,- ex. moms

Hvis du vil høre mere om vores frokostordning, så ring til Sandra på telefon 2371 5993 eller send en mail på info@byensdeli.dk

Scroll til toppen